RumKlang

Selv hér mellem døre og brevkortsprækker tier tavsheden

man fanger et blik uden at se om man ser ud eller ind, om man ser sig selv i en anden eller slet ikke ser, men tror sig set i blikløse øjne

 

(de gule vægge bleger en iris lysfald og hastigheden mellem før og nu ophører i et syn)

undervejs fra et du til et jeg, fra en tanke til en handling, gik noget i stå da andet begyndte, som disse evighedsskulpturer der sættes i gang for aldrig at slutte, og dog

ja selv tavsheden tier, højlydt synger lydenes fravær og man ved ikke hvad er værst: manglen på lyd eller lydenes mangel på

fylde

Advertisements

6 thoughts on “RumKlang

  1. “Selv tavsheden tier her mellem døre og brevkortssprækker”

    Kunne du overveje
    enten: Selv tavsheden tier mellem døre og brevkortssprækker.

    eller muligvis: Selv tavsheden tier hér mellem døre og brevkortssprækker.

    ?
    Pippede hun… 😀

  2. “højlydt synger lydenes fravær og man ved ikke hvad er værst: manglen på lyd eller lydenes mangel på

    fylde”

    Åh ja, de prægnante sidstelinjer. Eller det ønsker man ofte, at netop de skal være: Prægnante.

    Her er det lykkedes. Jeg er vild med dem.
    Stort tillykke, Silhuet! 🙂

  3. Tina:

    Tak!

    Jeg har ofte så uendelig svært ved at skelne mellem versaler og prægnans. Og der er en verden til forskel.

    Så har jeg for en gang skyld i skrevet en sætning i vand fremfor at riste en rune i sten, er hvad jeg håbede på, lykkes. 😉
    Jeg vil heller rulle end runge 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s