Duel

Og så slår tanken hende, at hun er fanget i en lomme mellem at være og at leve. Hun er i verden i andres øjne, men ikke i sine egne. For sit indre blik er hun alene dette: Et blik. En betaget tilskuer, der forundret erkender slagets gang, uden hverken at deltage eller have indflydelse på retning eller udfald. Og hun går og går, forsøger at indhente, strækker armene frem og trygler ordløst. Og hun bliver budt indenfor, men fortryder eller ser det ikke eller tør ikke tro det og græder og bander og sørger som ind i helvede over en drøm, hun aldrig har haft, men alligevel kender.

 

Hun er en parallelskabning: Ved siden af sig selv og ved siden af alt andet og i sidste ende udenfor det hele. Låst fast i en virkelighed og en krop, hun ikke kender, men som skræmmer. Og hun må løbe – væk fra, men ikke mod noget. Bare bort. Flugt uden fjende. Det puster i nakken og knuger i maven og hun kan ikke få luft, men heller ikke lade være og hun hader, hun elsker, hun må kaste op af udmattelse og forvirring og forladthed.

 

I rollen som både bøddel og offer graver hun sig ned i skyttegrave – skyder i blinde mod alt, der bevæger sig. Opdager for sent, at alt hvad hun rammer, er sin egen skygge. Hun skyder og skyder. Skyder igen.

Lyden af kuglen, der hviner i rummet, er hul.

Minder mest af alt om et suk.

Advertisements

18 thoughts on “Duel

  1. Ja, hun kunne også være mig! Men “for sent” – nej :-). Lige til tiden. Tanken slog ned præcis da den skulle.

    (Og hvad er tiden i øvrigt? Vi vil så gerne bevæge os ud af en linje, men jeg tror det er noget vores sind finder på, for ellers kan det ikke forstå sig selv. Eller noget i den retning).

    Knus og tanker herfra

  2. Janne:

    Ja tid er vel bare som et regneark fra Excel, hvor vi kan indsætte vores erfaringer og forventninger i håb om at få et resultat på bundlinjen, som vi – når det foreligger, alligevel ikke ved, hvad vi skal stille op med 😉

    “Engang” peger såvel frem som tilbage – det er hele essensen af Tid.

    Knus og kærlige tanker

  3. Silhuet, jeg smiler … og gyser også lidt, for man skulle næsten tro du vidste hvor stor en Excel-ekvilibrist jeg er, både på den ene og den anden måde.

    Og det med ‘engang’, det lyder rigtigt. Og når man er midt i sådan en duel, så kan man ligesom bare ikke få øje på dette, det ved jeg godt, så tror man jo vitterlig at det hele handler om det der var, og det der skal kommer, i stedet for at være i nuet.

    Kærlige knus tilbage til dig – hjertet sukker, men brister ikke, det ved jeg.

  4. Det er uhyggeligt dramatisk.
    Jeg opsummerer min indre livsfilosofi for at læse igennem.
    At se på verden er som at være uden at leve.
    Men man er heller ikke død.

  5. Dax2:

    Man kan BEskrive. Eller skrive.
    Man kan INDramme. Eller ramme.

    Det er noget med afstand. Og nærvær.
    Ikke det ene eller det andet.
    Men noget tredje…måske?

    (Harning: Dér kom Chresten… 😉 )

  6. Tosommerfugle:

    Til Stede Vær
    Og
    Til Vær
    …er to forskellige ting. Ikke hinandens modsætning – så langt fra. Og dog…

    Man skal altid huske at elske. Åndedrættets uophørlige diktion!
    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s