Opråb

 

Han taler, når det passer ham og gerne så tilpas højt, at det ikke passer sig. Han taler om bukserne der strammer lidt rigeligt efter julens fortræffeligheder, mens han klapper sig velfornøjet på den bugnende vom bag en plettet skjorte. ”Ja, jeg foretrækker at slås med flæskesvær fremfor med riddersværd og lanser”, siger han og ler højt med munden godt skjult bag det uklippede skæg. Øjnene ler, og kroppen bevæger sig: Lidt frem, så lidt tilbage. En arm slår ud eller han klør sig i nakken. Endelig giver han kasketten et klap og går videre, da han opdager at ingen lytter.

 

Røde Erik” kalder han sig selv og kan lide klangen af fortidskæmper og kongemagt. Blandt de, der har kendt ham længe, går han under navnet ”Gør-det-selv-Erik”. Han beretter om store bedrifter, om en verdensorden hvor de kærlige får magt efter størrelsen på deres hjerter, og om at han – Røde Erik – tror mere på børn og fulde folk end på regeringer og flertalsmagt. Han skriver pamfletter med opråb til Gud men mest til hvermand: ”Pas på jer selv og hinanden”, gjalder han på gadehjørner og på værtshusene sidst på natten .

 

Gør-det-selv Erik”, svarer vennerne ham, og låner ham et tæppe og en tier til kaffe.

 

Reklamer

12 thoughts on “Opråb

  1. Som barn var han spejder.
    Men så kom livet, huslejen og kvinderne.
    Og så magtede han ikke at se ud af øjnene.

    Som sædvanligt kan jeg ikke lade være med at læse noget ind i teksten.
    Tak fordi du skriver så godt.
    🙂

  2. Herligt tragikomisk(?), satirisk(?) portræt af en jævn mand, der bliver ved at kæmpe for “det gode, det skønne og det sande”. Mod alle odds. Det er i hvert fald sådan, jeg opfatter Erik.
    Vild med drejningen sidst i teksten. 🙂

  3. Tina Charlotte:

    Tragimelankolsk komik på den vemodigt-taknemlige måde.

    Lidt Don Quijote er der i alle. Ikke mindst i Erik.
    Han kæmper med vindmøller!

    Knus

  4. Jeg havde en Don Quijote
    en morgen da jeg vågnede havde han kæmpet så bravt mod sine imaginære vindmøller, at han havde slået sig selv ihjel
    og tilbage var kun blodplettede vægge og en bunke forpjuskede hjemløse fjer….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s