Interferens

Drivtømmertungt lader jeg mig flyde som en celle i blodet, rundt og rundt til hjertets DaDum.

Med- og modfasepuls. Dadum. Dadum.

Alt imens jeg reder mit hår; holder varmen i trelagsdragter og lange støvler. Vælger på skrømt, i blinde og ser, at alting stemmer alligevel.

Jeg griber en tanke. Knuser den fra hånden til munden og smager et nu, som det glider gennem halsen.

Det er ikke mig, der sker. Det er ikke livet, der passerer. Ikke tiden, der går.

Det er afskårne stammer på vej fra Siljan til tusinde søer og en nat, der fører floder mod bred.

 

 

Advertisements

5 thoughts on “Interferens

  1. Interferens ja! med de store tanker om hvad krop, univers og vilje egentlig er for noget. Det som Tor Nørretranders skriver om sin cykel-ulykke, er lidt opløftende. Han havde truffet en beslutning inden han opdagede at han havde taget den (og hans beslutning var at lave en udskridning og lægge sig på asfalten med så lidt skade som muligt – for at redde et barn, der gik ud på vejen lige foran ham.)

  2. “…Siljan til tusinde søer og en nat…”
    Tænk at med så få ord, at kunne tage sin læser med på rejse gennem rum og tid, fra nord til syd, fra Siljans kommune i Norge til Sveriges smukke sø, til de tusinde søers land Finland, til arabverdenens eventyrlige erotik…

    Jamen, der er jo gods nok i den sætning alene for generationer af analysehungrende litteraturstuderende. 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s