Færd

 

Hvad han tænkte, forstod hun aldrig.

Måske han bare gik gennem dage og veje, og gjorde hvad han måtte, når han måtte: Slidte hænder mod ru træ, påskesalmer vakt til live som jernfigurer og træsnit. En cigarstump gemt som kradstobak.

Han regnede ikke ud, trak ikke fra eller lagde til, nej han trak bare haveredskaber over gårdspladsen eller lagde kompost i bunker. Og lod det være facit.

Hans ligninger gik aldrig op og hun lærte, at den ubekendte kunne forblive sådan. Ubekendt – med to streger under, som i ”facit”.

Hun gik bagved. Måtte holde trit med den halte gang, de brummende pauser og den tilbageholdte iver.

Altid to skridt bagved, gik hun.

Ikke reduceret, ikke distanceret, ikke gemt eller glemt.

Bare så tæt man kan komme uden at røres.

 

 

Advertisements

8 thoughts on “Færd

  1. Agtrup Savmølle sidst i halvfjerdserne

    – Og rigtig meget muld, bunker hjemmeavlede kartofler og grønkål til hønsene.

    Det var fint Tina Charlotte – det var virkelig meget, meget fint!

  2. Der sker noget i læseren her. Jeg ved stadig ikke om vi alle har haft det sådan.
    Jeg tror at jeg er blevet overrasket over nogen, der ikke havde oplevet at være u-anset, overset. Som et fremmedelement, der kun af nød var en del af familien (og jeg er ikke engang adopteret:-)
    En niece indførte det glemte kram. Det var nyt for mig. Jeg savner ord.
    Knus 🙂

  3. Donald:

    Måske vi bare er skygger, der er hurtigere end vores egne kroppe.
    Så vi undværger skudet, før nogen når at trække. Et våben. Eller række en hånd frem.

    Måske man bare går. Og håber. På noget, der faktisk er. Allerede.

    Og måske man bare er uænset. UanSet.

    Knus!

  4. For mig smager den dejligt af længsel og mangel på mod. Ikke at turde tro på sin egen lykkes berettigelse. Det er så fint og delikat at være tilskuer til et liv, man ikke tør konfrontere i angsten for at det bliver fantastisk. Et antiklimaks under alle omstændigheder og fantastisk dejligt beskrevet.
    Tro mig. Been there. Doing that. Kram

  5. Penpal:

    Ja man undlader at købe et lod i livets lotteri, af frygt for at trække en nitte.

    Men måske det også handler om Ikaros, om sol, og om ike at brænde de vinger, man skal flyve med…

    Jeg ved det ikke?
    Men jeg ved, at man kan savne solen, også selvom man flyver.

    Kram retur

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s