Forbifart

Det var en Alfa romeo, lige dér. Det kunne have været enhver anden bil, men det var det ikke, det var netop en sølvgrå Alfa i lidt for høj fart på den bugtede landevej, og hun iklædt regntøj og fornuftige sko.

Det var for så vidt en fuldkommen ligegyldig begivenhed på en lige så ligegyldig torsdag: hun travende på sin daglige tur gennem landskabet og en sølvgrå personbil farende gennem hedeklædte omgivelser.

Og så et lille dyt i hornet, et vink og et smil gennem bilruden. Hun, der først fór sammen, så vinkede og dernæst i tankerne forsøgte at nå frem til, hvem af hendes bekendte det kunne være.

 

Det kunne have været Jesper, hans bil var sølvgrå, de var vist på hilsen og så heller ikke mere. På den anden side, Jesper ville ikke have bemærket at det var hende der kom gående, han ville have haft tankerne på weekendens komsammen, på fladskærmsindkøb og på kollegaen der fyldte tredive næste dag. Jesper ville have haft én hånd på rattet, mens den anden holdt om en tændt smøg, og ville ikke have haft hænder fri til at bruge hornet.

Det kunne have været Bjarke på vej til fodbold med drengene, Bjarke ville have fået øje på den vandrende skikkelse og have bidt mærke i, at det var hende. Bjarke ville have dyttet og vinket og smilet og tænkt ”det var da Anja”, men Bjarkes bil var mørkeblå og det var en slidt Nissan med sænket bund. Bjarke var altid opmærksom og ville have standset og tilbudt hende et lift, vel vidende at Anja ikke ville have et lift, Anja ville gå som hun altid gjorde. Og Bjarke ville aldrig få råd til en Alfa Romeo, dertil var han alt for glad for at give og al for ringe til at samle sammen.

Der var Chili fra nabobyen, men hun var ude at rejse for tiden, et tre måneders ophold for Danida i en flygtningelejr i SydSudan. Så var der var Nete, som hun et par gange var faldet i snak med til en fest, mest fordi de begge kedede sig bravt og sjældent blev fulde nok til at kunne udholde de platte vittigheder, varmen og de brovtne tilråb. Men Nete var ikke typen der kørte bil og slet ikke typen der dyttede.

 

Så hun gik der i vejkanten og undrede sig over hvem der kunne have ført en Alfa Romeo på den bugtede vej. Hvem der ville have ænset at det var netop hun, der gik dér i vejsiden, hvem der ville dytte, smile og vinke.

For så at køre videre.

 

 

Reklamer

7 thoughts on “Forbifart

  1. Donald:

    “Det er fuld fart frem uden at se sig tilbage, det er bevægelse på stedet, det er bibopaluuuula”, Som Steffen Brandt ville have skrevet.

    Eller nej. Det er slet ikke fuld fart. Hverken frem, tilbage eller bevægelse på stedet.
    Det er bare en tur på sidelinjen.

    Knus

  2. Dalle:

    “Anderledes fedt”. Mon det er sagt med tryk på første eller sidste ord???

    Og heyyyy: anderledes fedt at høre fra dig 😉

    – (sagt som i “Jeg savner dig!”)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s