Appel #4

 

 for [u]vedkommende forbrudt

 

 
Forbryde: v. [fw(‘stød i langvokal’)ð∂] præt. -brød; part. -brudt ell. (nu kun dial.) -brødt (Holb. LSk.IV.6. CPRothe.MQ.II.625. jf. Feilb.). vbs. -else (s. d.), jf. Forbrud, Forbryderi. (æda. forbrytæ (bet. ); dannet af æda. brytæ (with), forbryde sig (imod) (jf. III. bryde 2.8), og mnt. vorbreken, i bet. 2 samt i bet.: sønderbryde, krænke, (refl.:) formaste sig; jf. forbrudt; ell. jur.)

1) overtræde et paabud, en forskrift, en lov olgn.; begaa en urigtig, lovstridig handling; forse sig (paa alvorlig maade); forsynde sig (i høj grad).

2) miste en vis rettighed, skulle bøde med tabet af visse goder paa grund af urigtig, lovstridig handling; gøre sig skyldig til at miste (en rettighed olgn.); fortabe; især i udtr. som forbryde sit liv, sin hals, sin ejendom, have forbrudt sit liv (osv.)

Reklamer

7 thoughts on “Appel #4

  1. … forbrudt sit liv og så videre …

    tankevækkende, at man kan skylde sit liv, eller rettere at nogen siger at man kan. Skyld er i det hele taget noget, man skal passe på med at tro for meget på. Det er underligt at tænke tilbage på den ungdom, hvor en kontant skyldfølelse gjorde mig næsten vanvittig, indtil jeg fik en kæreste som var nymfoman eller noget i den retning, og det er så en anden historie.

  2. Kan man skylde sig selv sit liv???

    (“gøre sig skyldig til at miste (en rettighed olgn.); fortabe”)

    At være fortabt og at fortabe (noget/nogen) er to meget forskellige ting, men med samme sproglige ophav. Spændende distinktion. I den ene er man offer i den anden bøddel?
    Kan man skelne?

    Jeg skriver ikke fordi jeg har et svar. Eller en ide om et sådant. Jeg skriver i håb om at fremskrive. Et spørgsmål.

    Knus

  3. At fortabe sin ret er et andet grammatisk mønster end at være fortabt, ja, og sidstnævnte er en slags passiv, genstand for en tilstand, som er udløst af handlingen at tabe. Man har vel tabt sig selv, og offer giver lidt andre associationer.

    ODS har nogle artikler, som giver projektør på sprogets mekanismer, og det kom jeg til at holde af engang for længe siden da jeg faldt over ordbogen på Det Kgl. Bibliotek: Fortabt, adjektivisk, til fortabe(1): fuldstændig bortkommet ell. mistet (saaledes at haab om tilbageerhvervelse er udelukket).

    Forbryde er også en sprogkonstruktion, som har fået nogle helt andre overtoner. Engang holdt Jan Katlev et lille foredrag om ordet brud, som har udskilt sig i så mange retninger. Brud, brod er samme ord: En spids af en slags, som kan stikke. En brud bliver gift 😉

  4. Donald:

    Du er fantastisk!
    Ja torne stikker, men bag enhver torn skjuler sig en rose. Og vice versa.

    Man kan fortabe en chance. Man kan fortabe sig. Og man kan fortabe sig i eller til nogen/noget.
    Evigt ejes kun det tabte.

    Knus

  5. Ord – er de ikke bare fantastiske!
    Har næsten lige været ude at købe en etymologisk ordbog som belønning til mig selv efter det syvende tandlægebesøg. 🙂

  6. Harning:

    Hvor helt odontofobiologisk skønt at se dig bide seer igen 🙂

    Og jo, ord er fantastiske.
    I mangel af bedre, er de faktisk det bedste 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s