Autopoetik

 

Jeg ser det hele S T A V E T som en skærm mod virkeligheden fold dig ind i min armhules fugtige angst og det står klart, at ingen neon skal bøjes, men lyset skal skrives..frem du må ikke lukke min appel, du må ikke, må ikke for nok er givet er al magten på jorden som i himlen, til alle andre(s) sprog det er jordens rotation, der gør dét, jeg har aldrig kendt tyngden som nu men konkret poesi skrives med småt – mindrer sig udenom himlene og jordens minimerer manøvrerer mediterer makulerer stavelser der suger og sluger og opløser, et selv, en gordiske knude i venten på Godot, men intet lader sig røre her må nogen standse ordene, rørelser er terapi, sprog er alt andet, jeg ved det, jeg ved en lærkerede for tavsheden er inkonkret, tavsheden er paradoksal, tavsheden larmer ved sit fravær, tegner tankebobler og tømmer tegn, dræner digtet for drift og staver i pap

TI, FØR DU TAVSES

 

 

Reklamer

3 thoughts on “Autopoetik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s