En kløft rejser sig af grunden.

Det er uvæsentligt.

 

Hvad havde du egentlig forestillet dig”, spurgte hun.

Forestillet mig?”, tænkte jeg og indså til min skræk, at jeg ikke havde forestillet mig. Noget.

Hvad mener du med forestillet mig”? spurgte jeg, og kunne ikke undgå at bemærke det opgivende blik hun sendte. Eller netop ikke sendte.

Hun tav. Længe. Trak vejret dybt ind og så – nej stirrede – på mig, som forventede hun at jeg dermed ville gå til bekendelse og afsløre min dagsorden. Min plan. 

Også jeg tav. Længe.

Måske i håb om at tavsheden ville forme en forestilling. En plan. Noget. Andet end tavsheden. Udover tavsheden. Indeni tavsheden.

Ja, noget må du have tænkt, siden du står her” sagde hun endelig. Tavsheder kan være meget ubehagelige, og dette var ikke en undtagelse.

Tænkt?” Jeg følte mig forladt. Fuldkommen blottet for såvel forestillinger som tanker. Tænkt? Med at stå her?

Jamen…? Jeg stod jo netop her, fordi jeg intet forestillede mig. Fordi tankerne udeblev og planerne fortonede sig som grågustne pixel på et intetsigende foto. Jeg stod jo netop her for at skabe en forestilling om….noget. For at omridse mig: lade mig diktere en plan, jeg – om ikke andet – kunne modsætte mig. Så var der da noget at arbejde. Imod. Ikke hen imod men Imod.

Alt andet end dét Nowhereland, der lige nu udgjorde mit hjemløsely.

Tænkt?” gentog jeg og så i det samme utålmodigheden i hendes øjne, ja hele hendes krop. Hun vendte sig mod vinduet og rystede svagt på hovedet, mens hun med al ønskelig tydelighed tilbageholdt sin irritation:

Ja, tænkt! Jeg mener, hvad havde du selv forestillet dig med alt dette?”. Ordene næsten faldt over hinanden. 

Alt dette?

Alt dette …. hvad?

Tanker fór gennem mit hoved. Al denne…mangel på noget, dette mangel på indhold, det indholdsløse sammensurium af gøremål jeg kaldte mit liv?

Forventede hun mon, at alt det, der ikke var, skulle pege på noget. Noget mere og større og væsentligere end det, det var. Nemlig stilstand. Ikkehed. Numbness.

 

Måske skulle jeg overraske hende. Måske jeg skulle fortælle, hvordan det var at føle sig som gæret søvand. At føle sig iltfattig, okkerbrun og livløs. Måske jeg skulle stirre hende i øjnene og uden at tøven fortælle om de søvnløse nætter, morgenerne druknet i frysetørret kaffe, køreturene uden mål og med. Måske jeg skulle afsløre mit alt for indgående kendskab til digitalkanalernes programflade, om timelange baderitualer eller de talrige færdigretter i fryseren. Måske jeg skulle beskrive syren i muskler der aldrig blev brugt, om kæbers slid og trætheden ved bare at holde hovedet oppe.

Jamen jeg tænkte vel egentlig, at….”. Tavshed igen. ”At….???”, svarede hun og vendte ryggen til: ”Du må kunne gøre det bedre end det. Du må kunne give mig noget, en drøm, en idé, et umættet behov. Noget, for pokker?”

Og jeg var parat til at svare. Alt.

Fortælle om længslen efter punkter der ikke fjernede sig, men kom nærmere. Tanken om tanken om… rum af klang og huse uden loft. Jeg ville fortælle om skovbundsmos i farver aldrig beskrevet og om at åbne porte i mure, der aldrig var rejst.

 Men hun sukkede, tømte sit glas og forlod lokalet: ”Jamen hvis du virkelig ikke vil, så lad os ikke spilde mere tid på det”

Hendes krop fortonede sig til en plet bag mine øjne, og døren blev lukket.

 

Reklamer

4 thoughts on “

  1. Jeg vil bruge et af mine digte, som svar/uddybning/spørgsmål/what-ever:

    det smukkeste var aldrig at åbne op
    men at lukke i
    ikke at vide og vide sig ud
    men snævres og krympe til mere end ingenting
    sammentrukket åndedræt
    klumper af kvalmet liv så helvedes smukt
    at man må brække sig af glæde
    i stykkevise sammenbrud og
    modsatte mosaikker
    spredte helheder
    tilfældigt
    undervejs

    Knus til jer!

  2. Kære Silhuet, min forbindelse (den konkrete ;-)) er on/off i ét kaos, men nu skal jeg lige skynde mig bare at sige tak, tusind tak, for alle disse ord. Jeg har nydt at læse ..

    Knus fra mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s