X

glem mig ved et busstop

skær mig i en bænk som et ”Jeg”

som Kilroy

som nogens

om noget

 

skriv min fortælling

kald den Sandhed

eller Løgn

det er alligevel ét og samme

til slut

 

Advertisements

15 thoughts on “X

  1. Harning

    …så må man jo håbe, at nogen samler dig op, hvor du blev tabt 😉

    (jeg må jo skrive, hvad jeg skal skrive, og fange dem jeg kan fange)

    Knus

  2. Harning:

    Søg og du skal blive fundet 😀

    Kilroy was there, and so was I. (Vi fandt hinanden, mig og Kilroy eller også blev vi væk. Sammen)

    Og hvad der giver mening for mig, giver ikke nødvendigvis mening for dig. Eller nogen anden. Det er ok.

    (Mening er også et stærkt overvurderet fænomen i mine øjne)

  3. Men så ER jeg jo tabt bag en vogn – for selvfølgelig var Kilroy her og selvfølgelig burde jeg have været i stand til at lave den association. Damn! Er vist ikke helt oppe på tankedupperne igen. 😦

  4. Hvordan kan sandhed og løgn være det samme ?
    Og da slet ikke til slut ?
    Er det ikke netop der, hvor sandheden står klarest ?

  5. Kære Qrt:

    Nej, jeg tror i sidste ende det er et og samme, for forællinge, “hstorien”, dagen og vejen.
    Det er dét imellem. Start og slut. Der er afgørende. Alfabetet består af 28 bogstaver, og vil altid ende med Å, men det er ikke ligegyldigt, hvordan v bruger de 28 tegn. Hvordan vi sætter dem samme.
    Ikke alt er indhold.
    Også formen betyder noget.
    Sådan er det for mig. Lige her og nu.
    Men jeg vil gere udfordres, husk det 😉

  6. Når jeg selv er nået til Å, er det måske det samme for mig, men hvad med mine omgivelser? Er det omgivelsernes skyld, at jeg gør mig tanker om sandhed og løgn?

  7. Reinhard:

    Skyld var slet ikke i mine tanker. Jeg tror, at skyld er uendelig individuelt.
    Og egentlig tænker jeg: Sandhed. Løgn. Skyld. Uskyld.
    Det er altsammen bogstavkombinationer. Begreber.
    Betydningen heraf, afhænger af de øjne, der læser, nemmer og bærer deres egen historie med ind i forståelsen.

    Oprindelig handlede det om undervejshed. Om at start og slut bliver vores fokus, fremfor undervejsheden.
    Men det tog en spændende drejning undervejs…

    Hvorfor tænkte du egentlig på skyld?

    Knus

  8. Ikke skyld som tungvejende skyld. Men spørgsmålet:

    Er det af hensyn til omgivelserne, jeg bekymrer mig om sandhed eller løgn, når slutpunktet er det samme for mig?

    Prøver jeg undervejs at skabe et billede af det ene eller det andet af hensyn til omgivelserne?

    Men hvis det nu egentlig er rejsen, der er det spændende, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad slutpunktet er.

    Hmm…

  9. Kære Reinhard

    Jeg er langt hen ad vejen enig med dig: vi gør alt for meget, fordi vi “forestiller” os forventninger fra omgivelserne om, hvad “et liv” bør indeholde. Føre til. Ende med. Det er ikke vores “skyld at vi tænker sådan. Heller ikke omgivelsernes. Det er bare ofte sådan.

    Jeg tænker ikke slutpunktet er ligegyldigt. Det er nøjagtiglige så gyldigt som alle andre punkter, før, efter og undervejs.
    Men der er næppe en sandhed. Næppe en løgn. Der er, hvad der er. Og så alt det, der ikke er, men som vi troede, håbede på, frygtede, forventede. (og er det en sandhed eller en løgn. Hvad er tanken: sand eller falsk eller noget tredje?)

    Jeg kender ikke noget svar, kender ikke til en rigtig vej eller OM der er en vej. En undervejshed. Jeg spørger. Ikke for at finde svar, men for at fylde Nuet…Hmmmm

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s