Stilheden falder sammen om sig selv og sluger grådigt øjeblik og nu.

 

I stedet denne mærkelige rejse midt mellem det og det andet, hvor tordenfluer klæber til tøjet.

Hvor vi og jeg spejler hinanden. Hvor jeg rammer glas, når jeg rækker jeg armene frem.

 

Vi må videre.

 

Jeg stirrer på noget i spejlet og kan end ikke genkende stilheden omkring.

 

Advertisements

One thought on “

  1. En sart beskrivelse af en som ikke når ud gennem murene.
    Men heldigvis kan du udtrykke det så det kan opleves,
    indleves,
    så det klinger smukt på gader og stræder.

    Stilhedens aggresive rumdannelse minder mig om situation, som man kan opleve på en spadseretur i tåge.
    Jeg ser en sten i tågen, og jeg ser den aldrig nogen sinde igen.
    Den havde sit eget univers.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s