Molnedgang

Jingler farver rummet tv-blåt. Vi trækker vejret synkront.

Fra væggen falder et billede medvidende fra hinanden. En russisk klovn ler, som den falder til jorden. En anden græder, som det sig hør og bør.

Hvis. Du. Hører dette”, hvisker de tømte vægge.

Hvad så?”, spørger jeg.

Den eneste lyd er dit tilbageholdte åndedræt, der lukker mit ude.

 

 

Advertisements

5 thoughts on “Molnedgang

  1. @Anjoe: Der må findes en toneart mellem dur og mol, tror du ikke?.
    Den bør lyde lidt lidt ligesom en skuffende slutning: pirrende, skurrende, ikke som man troede, men smuk og ofte bedre, fordi man netop ikke kan havde forventet det, og derfor får en bonus-dimension.

    Agtigt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s