Ophav II

Jeg noterer mig ikke. Noget. Ånde forlader min mund og farver luften hvid. Der ligger sten bag en mur og hviler i fred, mens jeg jager på flugt, hvad jeg savner.

Du var så lille, sidst jeg så dig, så træt. Jeg holdt fast i alt andet og vakte klange af en bund, vi ikke vidste, vi havde nået. Kunne nå.

Og det er sandt: Du er ikke et træ, men et græs uden en chance, der alt uanset knækker jord, bryder gennem og grønnes over evne.

Reklamer

4 thoughts on “Ophav II

  1. Her skrives ting der er tænkt længe før det er skrevet og dog . .. jeg kan se det hele for mig og kommer igen for at læse.
    Tak for ting til eftertanke.

  2. Kære Elin

    jeg er utrolig glad, fordi du læser med og digter videre. I tankerne.
    Det er netop, hvad det handler om: At tænke – ikke dét samme – men sammen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s