Doppler

Det er så pudsigt dette græs, så stædigt i sin formålsløse indsats for at gro gennem asfalt, gennem drømme, gennem nætter så sorte at stjerner drukner og kun isen kan spejle et grønt til live.

Hun er ikke pudsig bare stædig, som hun vågner dag efter dag for at træde ud af håbet og ind i pulsens nådeløse slag mod huden.

Fra aftegningerne af blåt, fra blodet i kroppen, fra led der låser, ved hun at intet er, hvad det giver sig ud for at være. Eller ikke være: Nærmende sig verden forkortes hun til blåt for sekunder efter at forlade alt og sig selv i blødende rødt, forklædt som en drøm mod et væk.

 

Advertisements

5 thoughts on “Doppler

  1. Louise, dette er lige så smuk som alt du har skrevet og jeg har undladt at kommentere. ❤

    Elsker billedet af hende træde ud af håbet!

    Men er der ikke et "i" for meget?
    … i blødende i rødt… ?

    KYS

  2. B:

    Som altid årvågen,- du har ganske ret. Det er nu korrigeret 😉

    Håb er virkelighed i forklædning. Og virkelighed er håb i forklædning.

    Sådan bevæger vi os mellem det ene og det andet. Den Ene og den Anden. Det er ikke smukt, men det er sandt. Og omvendt.

    Knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s