Lignelse

Jeg ved ikke om humoren har forladt mig eller jeg har forladt den. Jeg ved bare, at der er en tom stol ved siden af mig og kun lunkent vand i hanen. Jeg kunne bruge så meget andet – mistroen, vreden eller den velkendte selvspidende kulde: Sarkasmen er nådigt brænde, men den soder og misfarver stukken i loftet. Så jeg tænder levende lys i stedet og gnider hænderne mod hinanden. Bare fordi det ligner. Og fordi alt ikke er, hvad det ligner.

Du skrev til mig om solsorte, om foderautomater og om hullede kasser, der stirrede tomt på dig udenfor.

Jeg har set også dem, hullerne, de kommer når man mindst venter dem. Jeg tror, du har prøvet at kravle ind, men du var for stor eller hullet for lille. – Sådan har jeg det med verden, min ven. Jeg har forsøgt at entre den, men hullet var for lille eller også var min røv for stor. Måske var der bare ikke plads. Det peger begge veje, ikke?

Ja, så kan vi le lidt ad det. Forladte som vi er, humorforladte.

Men det skal ikke forhindre os i at tænde lys, så længe det ligner.

Reklamer

3 thoughts on “Lignelse

  1. Tænd bare lys, men lad bare være med at brænde andre menneskers indre hjem af – i iveren for at oplyse hele verden…

  2. Holder meget af glidningen fra foderautomater og hullede kasser, der kigger på du’et, til det, jeg opfatter som eksistentielle huller.
    Sorte huller, måske?
    Hvis sorte huller også er til på det mentale plan (hvilket jeg mener at vide, de er), så kan man vel forsvinde ind i et sådant.

  3. Tina Charlotte:

    Man kan forsvinde, tror også jeg at vide.
    I verden
    I eksistentielle huller.

    Og eksistensen kan synes at forsvinde i et hul, der bare glor tilbage på et Du. På et jeg. Og ikke mindst på Mig.

    Tak for at se med og se dét, du synes. Det ligner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s