Jeg kunne skrive et brev til mig fra dig:
”Hvis du kunne se mine hænder nu, ville du vide, hvor meget de savner din krop”.
Jeg ser dem, men ikke savnet, kun hule hænder der holder om ingenting udover pennen. Ingen afsender; modtager ukendt. Korte knapheder og afmålte distancer.
Bjerge flytter ingen tro, skrev du. ”Jeg kom til dig, jeg flyttede bjerge, jeg troede” skrev jeg, at du skrev.
”Til mig fra dig”, stod der.
Jeg er ikke et bjerg.
Louise Juhl Dalsgaard 
Av av av. jeg læser smerten i din tekst. måske er det ikke sådan du har det. men det ramte mig.
Månekisten
Ordene lever, når de mærkes. Mærker. Nogen eller noget.
Tak, månekiste
En monolog mellem to.
En dialog uden deltagere?