Therese

Jeg kan stadig ikke tro, hvad de siger. Hvor meget jeg ligner dig og sådan. Jeg har jo aldrig lignet dig.

Jeg ved kun, at jeg ikke forstod dig og lige præcis derfor elskede dig. Ubarmhjertigt. Jeg ville være en del af dig. Erobre dit rum. Jeg ville sprænge din stilhed: talte uophørligt, spurgte om alt, om alle.

Du? Du lod mig aldrig forstå, at det var dit, du bad mig aldrig tie. Du undlod bare at svare. Og jeg tænkte, at du nok ikke havde hørt mig, at jeg måtte spørge igen, om noget andet, om noget mere. Ubarmhjertigt.

 

 

Reklamer

3 thoughts on “Therese

  1. hvad er værst. eller bedst. erkendelse eller genkendselse?

    og eksisterer det ene uden det andet?

    Du skriver smukt, C*

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s