Undervejs V

Du siger sjældent noget, og jeg hører det hele.

Bedst er timerne hvor du lader hovedet falde på brystet med bogen hvilende foran dig. Så gør jeg mig umage for at sidde helt stille og ånde det vejr, du ikke trækker. Helt stille sidder jeg og bygger igloer af levende lys, skærer æbler i skiver til grød. Du siger ikke noget og jeg hører det hele.

Så fjerner jeg forsigtigt bogen fra dit skød: ”Leve som var der en fremtid og et håb”

Når du slår øjnene op, vil du ikke savne den.

 

Advertisements

One thought on “Undervejs V

  1. Bogens håb og fremtid giver han til hende med iglo’er og æblegrød.
    Og de græder sammen og bryder ud i latter.
    — Kort og godt: Det er smukt og billeder svømmer gennem den indre scene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s