Poetaktisk VIII

Der er ikke ord eller farver, der er ikke mit, ikke mig

men hvis jeg vender ryggen til, går den anden vej og gnaver mig vej til nedbidte hænder bevæget mod papir. Hvis jeg suger af tegnets tryk og tynger mig med stiftens bly, så bliver jeg et ord, ikke mor?

Så bliver jeg en farve, et Jeg der igen kan huske og som håber, at også du husker mig. Ikke mor?



Advertisements

One thought on “Poetaktisk VIII

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s