Poetaktisk IX

Vi leger ordleg. Den leg hvor vi kan være os selv og hinandens på én og samme tid. ”Anemonenumse”, smiler du og jeg siger ”Badeblød” uden at tøve.

Luften er gylden og vandet alt for stort til at have en farve, så vi lægger os ved bredden og laver vinger i sandet, som rører hinanden akkurat. Ved ebbe er vi strandet gods, ved flod drivtømmer uden retning og sådan balancerer det. Luft, ilt og hav uden farve.

Vi er statister i en leg vi ikke forstår, uden hinanden.


Reklamer

4 thoughts on “Poetaktisk IX

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s