Poetaktisk X

Jeg er så træt af sandhederne

de løber mig koldt ned ad ryggen og over ende: drømmen er den store taber, ligesom jeg, der bare digter dumt og dagligt om løgnen, disse store fede fantastiske fabuleringer om himmeltunge øjenlåg og havbåret håb. Fortællingerne i finsprit dissekeret og gemt i glas, til bedre tider. Måske?

Jeg er så træt af klicheerne

disse altid gyldne løfter jeg giver mig selv, amar´ og kors båret som lod og lovning om mere

Jeg er så træt af livet

som leger med mig og tanken om fremtid. Fugle i flugt og ben over kors, tog til tiden og tro mod alt – utopier så blege og blodfattige, at jeg græder for ikke at le

Jeg er så træt af mig selv

denne banale skabning uden krop eller krav, bare tyndslidt tillid og tungetalt tvivl, så simpel og såret at kun klichefyldte sandheder kan fylde en tid

Jeg er så træt af sandheden

så træt af klicheer ikke mindst

den trættende kliché

sandheden er


Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s