Hypoetese II

Jeg kan huske, at jeg ikke forstod hvorfor jeg skulle bemærke: Lysmanchetterne, de grimme gardiner, alle menneskene iblandt og omkring, som jeg ikke forstod eller ikke ville forstå. Jeg kan se, at det betød, at de betød, og jeg kan se at det eneste jeg ikke tillagde betydning var mig selv.

En myg sværmer om lyset, ikke for at blive set men for at blive lys?

Lad der blive lys og lad mig være.

Det har intet, overhovedet intet, med manchetter at gøre. Det har alt, absolut alt, med iagttagelsen at gøre.

For meget en del til at kunne skelne. For lidt en del af, til at kunne skelne

det og dem fra mig


Advertisements

3 thoughts on “Hypoetese II

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s