#2

I aulaen finder jeg ro i lyset fra blå mosaik. Alt får mening, selvom intet har.

Engang var det et spejl jeg lod knuse til syv års ulykke, nu er det mit vindue til verden.

Om spejlet talte sandt, om noget blev knust og andet samlet, kan jeg ikke afgøre. Jeg ser ikke verden men stumper af farvet glas, der ligner noget gemt og noget glemt.

Er det løgnen der afgør hvad øjet ser; er stumpen i min broders øje bjælken i mit, så er det stadig her jeg finder ro.

I lyset fra det ituslåedes blå mosaik.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s