#3

Jeg var sikker på at kunne stå distancen. Og hvis ikke, at jeg ville falde om og fra med værdighed, i dekadent afsked med det forventede.

Jeg havde troet, at jeg ville hæve hånden i enten jubel eller i smuk og ydmyg afskedsgestus. At valget ville være åbenlyst, hvadenten det pegede på sejr eller det modsatte.

Sandheden er, at jeg har ventet for længe og at valget har truffet sig selv. Ikke i hovmod eller hybris, ikke af tvivl eller af frygt.

Men fordi dagene sluger natten og natten æder dagen og jeg er den, der sluger og æder. Uden mad og drikke, siges det….

Uden nat og dag, tænker jeg.

 

Advertisements

3 thoughts on “#3

  1. Somme tider venter jeg uden at vente på noget,
    det giver sådan en god fornemmelse at der er noget.
    Men kan man vente for længe?
    Hvis tiden er en halv illusionist.

  2. Den der kaster, kan enten håbe at nogen griber, eller modsat at ingen griber, men at de bolden når i mål…

    (stjerner blinker. Jeg ved det, for jeg har set det. Jeg kan videnskabeligt bevise, at det er noget vrøvl, men det er ikke desto mindre sandt. De blinker 😉 )

    PS: Stjernen er forlængst borte, men det er først nu lyset kan ses af mit øje. Har den ventet for længe? Har jeg?
    Jeg elsker at se den blinke. Også når det er for sent…..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s