Uredigeret II

Det var bare dét, at du slap ordene fri

det har intet med dig at gøre, det er mig i alt”

og jeg der ikke kunne svare, hvem?

tror du jeg er, tror du jeg vil lege, tror du?

ordene blev frie som en klæbrig stodder, vi hægede om dem som fluepapir om selvdøde insekter, strøg hinanden

s liderlige behov for bekræftelse

kun du er dig, tilsammen er vi alt”

nu er alt vi bekræftes i, at tilstande flyder som betændelsen fra sår, vi spyr,spytter og er forsmåede som kun få, lavstammet sorg og småtskårne øjne

 

åh hvilken lise at være fri som i fanget

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s