Grim

Han er grim, synes hun. Han er grim og hun kan lide det. Kan lide at pirre ham til kanten og se hans sammenknebne kindben, når hun håner ham med hovedet på skrå. Kan lide at lyve for hans ego og sætte blødt mod hårdt, så han giver efter for let.

Han er grim og det er godt, for så bliver alting nemmere. Hadet hun kan rette og leden, der bliver til at bære: ”Kæft du er ugly, honey”, hvisler hun og ler med påtaget uskyld. Kysser ham, først på kinden, så på munden for til slut lade hånden glide let forbi hans skridt.

Han er grim og alt for let. “Ja ved gud er jeg ugly, din bitsch, det er jo derfor du elsker mig”, svarer han med let rejsning og et selvtilfreds blik. Han er grim og spejler et fatamorgana. Hun ser ham række ud forgæves, og nyder synet.

Han er grim og det er nemt. Leden bliver så tydelig med ham. Så tæt på, så mærkbar, så ufarlig. Han er grim og det samme er leden, så hun glor på hans skridt og blinker og noget vokser. Sådan er det med ham. Han er grim og vokser i takt med leden.

Han er grim. Hun er led.

Det vokser.

 

Advertisements

3 thoughts on “Grim

  1. Uh. Det er godt og jeg kan lide det;)
    Jeg kommer til at reflektere over det mærkelige menneskelige behov for at hævde sig – for at føle sig smuk og overlegen i sammenligningen med noget eller nogen, der er mindre smukke. Og føle sig truet af noget, der er lige så godt eller bedre end os selv og derved måske næsten komme il at hade.
    “Ja ved gud er jeg ugly, din bitsch, det er jo derfor du elsker mig” – lige på kornet på den iskolde og klokkeklare konstaterende måde.
    Jeg kommer til at tænke figuren Martina i Karen Duves “Regnroman” – har du læst den?

    Småting:
    Jeg studsede over “kindbenene, som sitrer.” Det har jeg svært ved at se for mig..
    “Hun ser ham række efter det, der ikke er” – her synes jeg du som forfatter bliver for tydelig som en moraliserende instans. Hav tillid til, at din læser selv kan tage stilling – ironien er jo så tydelig, at det næppe kan gå læseren forbi, at det også handler om indbildning og projektioner.

    God skrivelyst!

  2. Anna:

    Hvor Berlinercool at du kiggede forbi 😉

    Kindbenene sitrer ganske rigtigt ikke, de trækker sig sammen så øjnene bliver glasklare af trods. Jeg har forsøgt en bedre beskrivelse, som du kan se.

    Og også det overtydelige billede af projektion og selvindbildning er forsøgt sløret en anelse.

    Tak for hjælpen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s