Ode til Peter

Det strejfer mig, at du er en dråbe. Jeg mærker fugten i luften og ved, hvem du er.

Glem ikke at jeg er en ulv, en strejfer. Jeg er ikke ond, det er blot min natur at nedlægge byttet, at æde mig vej gennem ubeskyttet vildt for at leve.

Du tror du kan se mig i øjnene og genkende, se noget mere.

Du tager fejl: mine øjne er gule – ikke af lys, men af mørke. Der er plads til alt i dem – også dig. Jeg vil se dig, stjæle dit billede og dele det i tusinde pixels. Du vil ikke være andet end sorthvide prikker. Prik. Prik.

Så kan jeg sætte dig sammen som jeg vil, så kan jeg æde dig.

Det er min natur. Du er ubeskyttet vildt og jeg elsker dig.

Reklamer

4 thoughts on “Ode til Peter

  1. Pingback: 358 « Stille nu

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s