Appel #16

Jeg har gemt mig under bordet. Nej, under sofaen bag din ryg. Du tror jeg er væk, eller du har glemt at jeg er. Hvad? En sytråd i en æske under taget, god at have den dag uheldet er ude, den dag alt andet er brugt op, og du har tid til at lede.
Jeg trækker vejret i takt med dig, så kan du ikke høre mig. Jeg er her ikke, kun fordobler jeg dit åndedræt, skyggen af dig selv skjult i en æske under taget. Nej, under sofaen bag din ryg.
Jeg er væk, og venter til du får tid til at lede. Så vil du hente mig frem fra æsken – en tråd gemt fra krigens tid, dengang man satte tæring efter næring.
Hvis jeg suger kinderne ind, bliver jeg dit smørmærke. Hvis jeg gemmer mig, finder du mig frem. Hvis jeg tæres, hvad så?
Jeg har gemt mig under bordet. En sytråd i en æske, et mærke bag din ryg.

Reklamer

One thought on “Appel #16

  1. Før tavshed har du tagget den med.
    Jeg genfinder tanken om ikke at være.
    Symbiosen som enmands synkronsvømning.
    Er der mon den frigørelse, jeg havde håbet.
    Men ordene strømmer og rammer og danner billeder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s