Scene 019

Hun indrammer øjnene med kohlsort pen, tegner en skarphed i rød langs kindbenet og hærder sig med lak i håret. Hun knapper skjorten, men lader en diskret blød bue antyde ved brystet. Så maler hun negle, farver hår og træder med præcise trin ud i mylderet.

Her følger hun lyskurves skiften fra rød til grøn og krydser byen med poser i stift karton, rebsnøre og logo. (Hun knuger dem i hånden, poserne, som man knuger en elskets hånd)

Hun køber portionsoste, rugkiks, sursød garniture og en halv flaske dessertvin: ”Til at rense ganen”, som ekspedienten tilføjer i håb om et svar. Hun svarer ikke, men betaler og forlader butikken med delikatesser under armen, til lyden af  hæle trådt mod fliser. 

Hjemme pakker hun varerne ud – osten på køl og garnituren i en ornamenteret porcelænsskål. Hun hænger frakken på bøjle og knapper vinen op, før hun sætter sig i sofaen med ret ryg og ser ud af vinduet. Hun nipper til vinen og ser: Ikke mylderet på gaden eller lyskurvenes skiften, men alene en insisterende plet bag øjet.

Sådan kender hun verden, og sådan kendes hun.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s