Isabell

Isabell bor i byen uden kerne. Kun turisternes stadige gennemrejse giver byen en plads på kortet mellem landbrugsklynger og tivoliforstæder. Her bor weekendfolket og her mødes de, der alle tror sig usete og gemte. Selvom alle ser alle, er man tilsyneladende ukendt, som man pendler mellem timesharelejligheden, wellnessstudiet, klitterne og den rustikke restaurant med gourmetmenuer.

Man er her. Alle sammen. Trækker vejret for en stund og returnerer derefter til det man søgte at undslippe, men som man ikke kan undvære i længden.

Kun Isabell vender aldrig hjem. Hun er den usynlige fastboer, der ikke har base men rod. Isabell i sin spencer, traveskoene og den udtjente damecykel. Her hvor man kendes på sin hilsen, hilser hun aldrig. Ingen høflige nik eller indforståede blikke fra Isabell.

Isabell bor der, hvor vejene ikke er farbare, så hun må stille cyklen 200 meter fra det lille hus og trave de sidst meter med poser, lyngbuketter og brænde. Hun ser på sine fødder når hun går gennem den uvejsomme sti til huset, og har ikke øje for andet end at komme indendøre. Vel inde pakker hun ud: mælken i køleskabet sammen med pålæg og et glas cornichonner. Kartoflerne i skuffen under vasken med de andre grøntsager og brændekævler i den lille kurv ved brændeovnen. Så laver hun te i den skårede potte, der holder så fortrinligt på varmen. Smører en skive rugbrød med sennep og sild, sætter sig ved det runde køkkenbord og ser ud af vinduet. Hun spiser sin rundtenom og lader en slurk te glide gennem halsen.

Hun er lille af statur med kommunefarvet hår slynget op med et spænde i nakken. Hun ses ikke med nogen og kommer ikke gerne ud, andet end for at handle eller cykle sin daglige tur gennem skoven. En fjern fætter i København er hendes nærmeste familie: Hendes mand døde efter to år og deres fælles datter, Inge Marie, arbejder som ulandsfrivillig i Kenya på fjerde år. Et kort i ny og næ bliver det til, som regel et af dem med logo fra den velgørende organisation, hun er udsendt for. Et kort, med få linier om hvordan projektet skrider frem, hvor godt det føles at gøre en forskel og eventuelt en sjov bemærkning om bussernes upålidelige kørsel. Afslutningvis en kærlig håndsrækning til Isabell: ”Jeg savner dig mor, og håber, at du ikke er ensom”. Gerne efterfulgt af en åben invitation om at komme til Afrika eller en opfordring til at søge til en større by med muligheder for at finde venner.

Som om Isabell ønskede at finde venner.

Det bliver mandag og hun koger æg til morgenmad. Syv minutter koger de, æggene. Så stiller hun ét i æggebægeret, og lægger de resterende to i vindueskarmen. To stykker knækbrød med et tyndt lag smør, en kop te og det dampende varme æg udgør morgenmaden. Radioen spiller klassisk musik og vindens rusker marehalmen. Hun ved, at hun senere skal afhente to bøger på biblioteket. Hun ved, at det er mandag og således tid til foretage den ugentlige opringning til sin fætter i København. Et stiltiende offer hun bringer, for at værge sig mod hans indblanding i øvrigt. Hun lytter til vinden og stirrer på klitter mandag morgen med æg, te og dosmersedlen på bordet.

Tirsdag er bagedag. Her lægger Isabell kerner i blød til bagværk og koger grød af resterne. Tager sin husholdningsspand, laver en tynd sulfoblanding og vasker vinduerne på vestsiden af huset. Først indendørs, så udendørs, før hun går tilbage til huset og de udblødte kerner. Inden hun går ind står hun et øjeblik: mærker sandet i kinderne og kulden, der langsomt trænger gennem huden, farver fingrene hvide og gør dem følelsesløse. Så går hun op ad trapperne til huset og kernerne; ælter, former og venter på hævning. Hun triller tolv boller og sætter dem i ovnen. Stiller uret, skyller fingrene og venter , imens hun nyder varmen og den stille snurren i fingrene, der atter får liv. Uret ringer og hun lægger bollerne på en rist: Tolv minutter er gået. Sådan holder Isabell styr på tirsdag, bagning og vinduesvask.

Onsdag er det de østvendte vinduers tur: De vaskes først indendørs, så udendørs. Derefter en tur til vandet, hvor hun lukker øjnene mens fingrene bliver hvide og stive af kulde. Hun går tilbage, hælder den brugte sulfoblanding i toilettet og trækker ud. Tænder for radioen og hører onsdagsmatiné. Hun drikker sin te og ser ud af vinduet med udsigt til klitter og marehalm. Så vender hun sig mod dagens øvrige gøremål og savner et kort øjeblik Inge Maries dufte og lyde, men ryster på hovedet og rejser sig.

Torsdagene. Her skal der handles og hun ved, at hun må påtage sig imødekommenhedens ansigt. Frisere håret, tage snørestøvlerne og den grønne parkacoat på, selvom den er næsten umuligt at cykle i. Hun gør, hvad hun skal. Først fiskehandleren: ”Goddag, goddag, ja så er det torsdag igen. Ha-ha, som tiden dog går”. Hun kan mærke, at de stirrer på hende og må gøre sig hård, mens hun gør sine indkøb. Smile og lege med og hun ånder lettet op, da hun lukker butiksdøren bag sig. Cykler så til det lille supermarked, hvor hun køber mælk, mel, kartofler, pålæg. Hun går til kassen: ” Ja, det er så mig igen”, smiler hun. ”Det er nok ingen overraskelse, det er jo torsdag”, ler hun, ”hvor meget kan det beløbe sig til idag”. Isabell betaler, pakker varerne og skynder sig tilbage til cyklen. Holder så fast om styret, at fingrene gør ondt og bliver hvide.

Fredag er langstrakt og lun. Hun hører radio, støvsuger og vasker tøj. Nynner, mens hun lægger det nyvaskede tøj sammen, fold mod fold.

Så kommer weekenden. Isabell ser Dem. De andre. Med partner og hund og nyindkøbt overtøj. Hun hører hilsnerne gennem klitterne, hundenes gøen og den ivrige trafik ind og ud af bilerne. Hun ser og hører, og bliver væk undervejs.

Det bliver mandag og hun koger æg til morgenmad. Syv minutter koger de, æggene.

 

Advertisements

3 thoughts on “Isabell

  1. @Tekst: ja det er en hårfin balance med såvel æg som blomme. Men timer man det godt, høster man gevinsten. Smilende 🙂

    @Torkil: Må man være ydmyg og bare sige tak. Af hjertet?!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s