Navnløs

Det er noget med måden hun udtaler det på. ”Angel”. Og alt det hun lægger i det. Befrier, bebuder, betroet. Han får det galt i halsen, får lyst til at rive vingerne af hende. Syrebade hendes uskyld. ”Jeg kalder mig Angel, bare Angel”, siger hun og vender sig mod ham med en altfavnende gestus. Fandeme om han vil favnes!

Han glor ublu på hendes bryster og forsøger at genvinde terræn: ”Du altforbarmende Angel, som du dog kan sige det”. Hun lader sig ikke mærke med hans ironi, men smiler varmt og rører ved hans skulder: ”Det er bare et navn”, siger hun rødmende og slår blikket ned.

Så rører hun lidt i gryden på komfuret og ser sig om efter grydelapperne. Han peger på sømmet ved siden af vasken, og hun hægter lapperne af krogen og fjerner gryden fra blusset. ”Det er rene råvarer af bedste kvalitet, for kun det bedste er godt nok til os”, siger hun med tydelig udtale af alle ord. ”Os”, gentager han og mærker ubehaget komme krybende: ”Jeg tror ikke en skid på renhed”. Hun svarer ham ikke, men hænger grydelapperne tilbage. ”Du behøver ikke tro på det, det gavner alligevel”, svarer hun lidt efter og stiller gryden på bordet.

Hvis han kunne, nej hvis han turde, ville han vælte gryden og lade det flyde ud over bordet og ned på gulvet. Hvis han havde modet, ville han med præcise bevægelser tvære sin fod rundt i den sammenkogte renhed og med tungen slikke det hele op fra gulvet med en tydelig slurpen. ”Tak for mad, Angel”

Men han sætter sig ved bordet og lader hende øse en portion op på sin tallerken. ”Velbekomme”, smiler hun.

Angel.



Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s