Friktion

Hun køber hver dag en pakke gummibånd og en pakke gær, når butikken åbner. Pengene er talt op på forhånd og de få indkøb lægges i en af de gennemsigtige poser, der hænger for enden af kassebåndet. Så går hun ud.

Hun har længe samlet sammen. Ikke på gummibånd eller gær, der bliver hældt i skraldeposen så snart hun er indendøre. Men på de gennemsigtige poser, der knitrer så rart, når hun fingererer med dem. Hun har ikke tal på dem, men har vel de første mange tusinde. Der ligger de. På bordet, i skufferne, i skabene. En tid tog hun også af de endnu ubrugte Madame-poser hun kunne finde, rundt omkring på offentlige toiletter, men følte sig ikke tilpas med at stjæle. Så nu er det kun de gennemsigtige poser.

De knitrer så rart, næsten som brændeknuder i en pejs. Når hun åbner skuffer og skabe, kan hun mærke varmen, der breder sig.

 


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s