Håndfodret

Hun lader sig håndfodre og holder af at nøjes. Det er bedst sådan; uforløst. Så meget mere knæ end næve.

Engang var hun et billede i en pung, bagerst blandt frimærker og andet. Duften af mørnet læder hænger endnu, og hun føler sig tilpas med stanken af hengemt savn.

Hun er ikke en mønt i en pung eller tabt, men et gulnet foto: nøjes med den knasende lyd af krummer mellem tænder.

Knæ mod grus.

Det er bedst sådan; uforløst.


Reklamer

3 thoughts on “Håndfodret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s