Halvhed IV

Du lægger en hånd på min skulder, men jeg glider af med hurtige spørgsmål: ”Har du set mine nøgler?”. Dit mutte ”nej”, før du bukker dig fremover og retter opslaget på dine bukser. Jeg går forbi; op ad trappen uden at vide hvorhen, andet end væk.

Engang ville jeg have smilet et undskyld og lagt hovedet på skrå. I dag er der kun vreden, over at se dig se, tilbage.

Hvis jeg er dug på ruden, er du hånden der tegner et hjerte. Jeg må bede dig gå, før det forsvinder for solen.

Advertisements

4 thoughts on “Halvhed IV


  1. Dagens kvote ord er brugt herfra og intellektet er ikke indstillet på poetiske udgydelser. Men jeg elsker fortsat at læse med. Her. Læse dit. Ikke forsøge at læse dig.
    Dig elsker jeg bare. Det håber jeg du ved.

  2. Jeg har andetsteds skrevet den sidste linie således :”Jeg må bede dig gå, før jeg forsvinder for solen” istedet for som her “før det forsvinder”….

    Jeg ved ikke, om det er jeg´et der forsvinder. Eller hjertet – som igen kun er der, så længe duggen får lov at ligge.
    Og er det hånden der tegner hjertet, man frygter, eller solen, der vil viske det væk? ( Fordi det kun er flygtigt?)

    Jeg er selv nysgerrig på det sted i teksten.
    Tak fordi du læser med og mod og ser, hvor det sitrer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s