Appellernes bog, 1.3

Hvis ikke, må man føle. Eller:

Man må stryge sig som vinden mod blade og træer, nej, som en kælen kat og håbe, at noget giver genlyd

At nogen gør

Vinden svarer. Ikke. Vinden bare gentager og fordobler. Vinden stjæler hushjørners hvin og gør dem til sine

Vinden skriger dig i øret “Jeg er sgu min egen”

Falsk som et ben i hver lejr, en arm om hver hals

Ja

Reklamer

3 thoughts on “Appellernes bog, 1.3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s