Appellernes bog, 1.4

Og man tænder radioen, for at efterligne et åndedræt. Og åbner avisen i håb om, at alt er forandret. Og man koger et æg, for ikke at størkne. Og skriver en seddel, man aldrig vil læse. Og man tænder en smøg for at tyde et tegn. Og et lys for at skelne alt fra andet. Og man indser, at også det er forgæves.

Så finder man et ord, der heller ikke giver mening.

Og ved

 

Advertisements

5 thoughts on “Appellernes bog, 1.4

  1. “..Og man tænder radioen, for at efterligne et åndedræt..”

    FANTASTISK! vil jeg mene

    (der kunne stå “om man tænder..” men det er en helt anden snak)

  2. Digtet er som det står læses for mig som en konstatering.

    At indlede med “..Om man..” vil sætte hele digtets første fase ind i en mere spørgende vinkel. Iagttagende. Undrende. For derefter at afslutte med

    / så finder man et ord, der heller ikke giver mening.

    Og ved /

    Visheden, det slående og bastante i den sidste linje vil træde tyderligere frem og understrege det forrige. Måske? Det var bare en tanke.. Og selvfølgelig set ud fra min optik.

  3. Spændende at lege med ordene. Sjovt at du griber bolden. Det bliver to helt forskellige digte. Og jeg tror jeg bedst kan li´ dig og dit bastante faktisk.
    Tak for nu Louise.

    P.s. Jeg har et digt jeg gerne vil du skal læse ved lejlighed. Sender det til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s