Appellernes bog, 1.6

Jeg er ikke god til at stryge hår. Jeg ved ikke om det er den gyldne farve eller de brusende krøller, Babydoll, men noget får mig til at rive. Rive i dit gyldne krøllede hår, så det falder af i totter og din hovedbund bliver et åbent krater af hud og sår.

Jeg er ikke god til lange vipper, Barbiegirl. Jeg ved jeg burde beundre og bede dig blinke med hovedet på skrå. Men jeg er ikke god, Barbie, jeg er slet ikke god.

Jeg. Jeg stikker nåle i dine øjne, så det gør ondt når du ser. Så du får ondt af, hvad du ser, måske?
Du. Du bare ser på mig med dine altid åbne øjne af knappenålsdybde, uden så meget som at blinke.

Kaster jeg dig for løverne, er du blid som et lam. Brænder jeg dig på bålet, går der ingen røg.

Babydoll, jeg er ikke god til det, jeg er ikke god.
Vil du ikke nok lukke dine øjne?


Reklamer

One thought on “Appellernes bog, 1.6

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s