( det er ikke et spørgsmål, men en konstatering )


Jeg drømmer ikke dage, men næver der hamrer mod en kasse af bryst. Jeg er kroppen, der fanger, der fanges.

Hvad gør man i alt for kort nederdel med en tommel i munden. Mon noget hjælper. Mon nogen kan. Mon tomlen trøster, mon slaget hvælver sig i maven, så bugen sprænger og galde vælder ud.

Jeg er ikke ligeglad, men lader som om. Hvad andet er der at gøre 

Advertisements

One thought on “( det er ikke et spørgsmål, men en konstatering )

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s