Og det må knækkes. Som når man bider i en negl, og den lader sig dele. Ikke dybt eller smukt, men bøjeligt.

Og du vil tale om sammenføjning og om alt dét, der vender tilbage.
Kommer jeg igen, er det ikke som andet: Et mærke i en negl; noget der lader sig dele.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s