Rekonstruktion

*

 

Jeg er så træt af prismer:

Lys, der deler sig og sender farve ud i verden. 

Tilfældighederne, der samler sig som pletter, vi kan pege på: Se en rød rose.

Vi forveksler det med kærlighed, men det er alt sammen bare lys, tilfældigvis brudt sammen for øjnene af os.

*

 

 

Advertisements

2 thoughts on “Rekonstruktion

  1. Dette digt er et lille lysende hus med et noget koldt skær. Besøgene må holdes korte og i snor… Indignationen/frustrationen iscenesat igennem konnotationerne til videnskabens “klare lys”. Jeg kan godt lide det. De bedste hilsener Jan Stokbro

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s