5.2.9.4 perma

de evige tre er  forgæves. som de to. og jeg er træt af at rotere under månen, lysende som en kugle af sølvpapir. jeg er en hån. det samme er søvnløsheden. jeg vandrer som en af de tre, evigt, om månen, roterende og forgæves. stjerner er øjne af klor, en længsel på albuen, som den hilsen jeg ikke fik sagt. eller det had. de evige tre, de eviges. treenighed. åh så enige om evigheden de er, som far, mor og barn, som trapper der tæller sine trin og ikke kan undvære et eneste. trip, trap, træsko så langt fra evigheden som månen er fra jorden, lige derude lysende, lige derude søvnløs og rund. et punkteret rumskib. jeg har glemt hvor jeg vil hen. der er kun den her fortælling, der smuldrer mellem mine hænder.

Reklamer

6 thoughts on “5.2.9.4 perma

  1. Nå Jah 😉
    Jeg må ha’ læst forkert – eller også tænkte jeg, at du efterhånden skriver så kort, at det næsten ligner smulder 🙂 Men det er stadig lige betagende! 😀
    Læs du er stadig lige betagende – hvis det er sådan du vil ha’ det 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s