og så den længsel, der ligner et spøgelse, et skab der åbner sig selv og ud kommer ansigt på ansigt på ansigt, små kuglerunde gennemsigtige spejle, næsten-øjne, der glor gennem vand og smiler (kan de overhovedet det? smile?), og der smiles tilbage for det har man lært: at hilse pænt også på det, man ikke tør se i øjnene, goddag lille spøgelse, hvad vil du så skræmme mig med i dag, spørger man, og det virkeligt uhyggelige er, at der ikke er nogen, der svarer

 

 

 

 

 

Advertisements

2 thoughts on “

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s