0 thoughts on “Brændt barn II

  1. Ja viljen er en stærk drift.
    Det har ofte undret mig, at man orker. At jeg orker. Men det er umuligt andet.
    Jeg synes brandtomt eret utrolig dejligt ord. Urovækkende. Trøstesløst. Men også fuld af håb. Jeg ved ikke hvorfor, sådan smager ordet bare for mig…

  2. aaaahhhh ja… brandtomt smagen af friskbrændthed…

    hvor der er aske bliver der frodigt og noet nyt og smukt vil vokse frem, så jeg forstår godt ordets velsmag!

    denne gang læner jeg mig tilbage og drømmer med.. 🙂

  3. Kan kun istemme, og gør det – omend med lånte toner:

    “I asken må man søge grundigt
    for at finde det ene korn
    der kan sætte spiren til nyt liv”

  4. Spunky:

    Jeg ved ikke om det er friskbrændtheden, der behager mig. Mere det fuldkomment nøgne udgangspunkt. Scratsch. Zero.Et sted, hvorfra det kun kan gå fremad. Uhmmm

    Knus til dig

  5. Blogwoman:

    Skal vi stå lidt sammen og stirre på bradtomten? Med armene om hinanden. Udveksle trøst.

    Jeg puster gerne på dine sår, hvis du puster på mine. Vi skal vise dem, skal vi!

    Knus og kram og klem og tanker

  6. Alonzo:

    Jo jeg kan godt følge dig. I særdeleshed F for Føniks.

    Problemet er bare, at det er andre knap så velsmagende bogstavsammensætninger der præger dagsorden. Suk.

  7. selvdestruktivt dør
    uden stop
    den gamle tid,
    altid i flammer,
    som den berømte fugl føniks,
    den nye tid
    fødes,
    til hvad?
    til bedre?
    eller er det
    som det berømte æble,
    falder ej langt fra stammen,
    altså gentagelse?

  8. Rimkogeren:

    Du er skarp. Næsten alt for skarp. For det er sgu nok så sandt som sagt: Alting kommer tilbage….

    Så må man jo håbe, at æblet er velsmagende og at man ikke står i vejen, når det falder 😉

Skriv et svar til Penpal Annuller svar