Født med fuldmagt til afmagt, kan det være svært.
At stå distancen. Men man står.
Man står. lgennem. Falder. Igennem. Går igennem.
Fordi der intet alternativ er. Eneste udvej er….igennem.
Og når udvejen viser sig at være en afvej, en vildvej, en blind vej. Ja så går man. Videre. Fordi. Nå ja, fordi. Det skal man jo. Videre, altså.
Og man tænker måske sit. Måske gør man ikke. Ingen spørger alligevel, så man behøver ikke at svare. Nej, man kan gå i sine egne tanker eller mangel på samme. Af veje og udveje. Af vildveje og blindveje. Uden mål og med, uden tanke for noget eller nogen. Bare en fod foran den anden, til man når horisontlinien og først der….
Først der vendes afmagt til fuldmagt.
Louise Juhl Dalsgaard 
Jeg er født i afmagt, på grundlag af en fuldmagt.
Og så skal man være mere end almindeligt heldig, hvis distance er et ord som med tiden kommer til at indgå i ens magtesløse ordforråd.
Mit liv har ingen udveje og heller ej forgreninger til eller af anden vej, her er livet, livet…. Hvad enten det er sødt surt eller bare sejt!
Det gør ondt det der at leve, men jeg lever med smagen mine psykiske slag!
Og ar der ej vil hele, jeg lever livet unplugged uden beskyttelse af bekvemmelighedsflag.
Jeg længes efter det uforudsigelige, en vej hvor vejen i sig selv er en leg!
Spunky:
Du har så evig ret: Livet er…livet.
Afmagten kommer af at forestille sig noget andet. Noget mere. Noget sandere eller dybere…eller mere meningsfyldt, hvad det så end betyder. Man skal ikke længes! Men næres. Af det, der er. Eller ikke er
Og om nogen vil slå mig i hovedet med en kølle og banke længslen ud af min latterlige lille krop, så skal de være velkomne. No doubt. For jeg er e utopisk drømmer fanget i en forestilling om et liv, der er mere end…livet.
Tak for dit inspirerende og ærlige bidrag!
Det kræver mod at se sin egen afmagt.
Jeg tror jeg kan sige jeg har været der –
på en gang skræmmende og forløsende.
Når alt kommer til alt er afmægtighed den største frelse.
Afmægtighed er den bedste grobund for fællesskab.
Afmægtighed er det bedste incitament til at give sig hen til helheden.
Afmægtighed er den bedste læremester i forvaltning af omsorg og magt.
Om fuldmagt findes ved horisontlinien er nok lige så sikkert som guldskatten for enden af regnbuen – anyway – det gælder ikke om at nå frem – men at give sig hen til og ud i rejsen.
Møde og blive mødt af verden.
Ikke alle drømme bliver til virkelighed
men de bedste forandringer af den
er spiret frem af dem.
Følg du blot stjernerne, drømmene og intuitionen
på din vej til enden af regnbuen eller horisontlinien,
bare du fortsat vil berette om din færd og dine tanker
her på stedet 🙂
Her får du så lige et luftkram fra mig – hele vejen til dig…
Blogwoman
Ps.
Elsker og frygter vildveje på en og samme tid. Men igennem skal man. Så det kommer man.
Skønt med første linje og afsluningslinjen, der vender afmagt til fuldmagt 🙂
Din stil er original, jeg synes du skal samle det i et hæfte med henblik på udgivelse. Bare min mening jo 🙂
@Tekst
Tusind, tusind tak for din fyldige og smukke kommentar. Jeg er på vej..til hvad ved jeg ikke, men jeg beretter undervejs 😉
Og jeg giver dig iøvrigt meget ret i, at hvor smertefuld og uudholdelig afmagtsfølelsen end kan føles, ja så rummer den også adgangen til en skatkiste..
Blogwoman:
His man kune få partoutkort til dine pust og knus ville jeg tegne livslangt bonnement!!! 😀
Og ja, igennem skal vi. På hovedet, på ryggen – med eller uden bind for øjnene…igennem skal vi….
Maria B:
Jeg er ligeså frygtelig forfængelig som alle andre håbefulde skribenter, så du må ikke sådan gå og få mine drømme til at vokse 😉
Men det er fantastisk at blive rost. Og du kan tro, at det varme. Betyder noget. Jeg vil bære dine søde ord med mig igennem denne torsdag, for det gør vejen og vildvejen lidt nemmere at manøvrere i.
Tak, søde 😳
Det var da så lidt. Hvor er den sød den rødme-smiley, hvordan laver du den?
Kære Maria:
Jep,den er supersød og er “tyvstjålet” fra Spunky, som du også finder et link til her i kommentarfeltet (kan anbefales!)
Hvis du sætter curseren oven på den, kan du finde “koden” til den, som jeg jo af gode grunde ikke kan skrive, for så får du bare endnu en rødmende smiley 😀
Takker 🙂