Der er langt til himlen. Man skal råbe så højt. Himmelråb.
Det er svært at få ørenlyd – vinden og skyerne og alt dét mellem himmel og jord, man skal forbi.
For at finde ører, der kan høre. For at nå frem med sin kalden. For at finde ro til sin tavshed.
Alt dét, man skal tilbagelægge. For at finde himmel til sin måne.
Louise Juhl Dalsgaard 
Du får lige et stort og kærligt torsdagskram fra mig – med stjerner, måner, sole og glæder.
Og så et smil – 😀
KRAM
Blogwoman
Ja – himmelen ned på jorden sang Lis Sørensen engang – og det lyder helt uladesiggøreligt – men jeg tror sgu man kan. I glimt. 😉
Kh
Lonni
jamen så sadel din himmelhund
og tag på din kappe himmelblå
start himmelflugten
himmelhøjt i himmelrummet
som de sande himmelstormere
og himmelvend
himmelhenrykte tilbage
med himmelsk himmelviden
til alle
Blogwoman:
Og her fra min himmeråbende halvmåne vinker jeg retur. Til dig. Og smiler 🙂
Lonni:
Jeg VED, at man kan. Jeg har selv set det. I glimt…!
Rimkoeren:
Må man tage dig, og dine herlige orddriblerier med sig? Til himmels? 😀
og så er du ikke en gang skallet 😀
åh at finde himmel til sin måne…og stjerner til sin himmel….Og endda uden helt at dåne….Kan man egentlig håbe på mere ?
Håber du kom glad og stjernebestrøet ind i det nye år 🙂
Spunky:
Ork jo,- jeg bruger bare paryk 😀
Leopardroll:
Hvor har du gemt dig??????
Dejligt at se dig igen!
Og ja: At finde himmel til sin måne er hele turen værd!